moc.s1503262696eirts1503262696udni-1503262696ha@of1503262696ni1503262696

+45 75 57 70 00

Project Manager – Site Solutions, Vejle

Comments Off on Project Manager – Site Solutions, Vejle Vacancies

Om Site Solutions
Site Solutions er en selvstændig forretningsenhed i AH Industries, som udvikler, konstruerer og servicerer løfte-, håndterings- og transportudstyr til vindmølleindustrien. Site Solutions rummer den ekspertise, der skal til, når vindmøller skal samles og opstilles både onshore og offshore.

Jobbet
Med reference til vores Technical Manager vil du blive en del af en afdeling bestående af projektledere, ingeniører, konstruktører og tekniske designere. Du får ansvaret for kundespecifikke leveranceprojekter til store spillere i vindindustrien. Jobbet er præget af mange berøringsflader eksternt såvel som internt. Du arbejder sammen med salgsafdelingen om tilbudsgivningen, og vil tidligt komme tæt på kunderne. Du sikrer en hurtig og effektiv overdragelse fra salg til projektafdeling, og får herefter det fulde ansvar for projektets økonomi, ressource- og tidsstyring. Derudover forventningsafstemmer du løbende mellem kunder, leverandører og interne projektdeltagere, herunder ingeniører, tekniske designere og værkstedet. Du deltager i løbende design reviews, og skal sikre beregning og afstemning af ændringer og tillægsydelser overfor kunderne.

Du vil arbejde på vores adresse i Vinding ved Vejle, men vil også have rejseaktivitet til vores kunder og samarbejdspartnere.

Kvalifikationer og personlighed
Du har formentlig en teknisk videregående uddannelse eller lignende suppleret med erfaring i at lede teknisk komplekse projekter. Din store erfaring med projektledelse sikrer en høj kvalitetsstandard, præcis omkostningsstyring, og at leveringstiden overholdes.

Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og du sørger for, at projekterne kommer sikkert i mål. Med din systematiske og strukturerede tilgang bevarer du overblikket hele vejen gennem hvert projekt samtidig med, at du er økonomisk bevidst. Du trives i en dynamisk hverdag, og du motiveres af at skabe resultater. Din positive og engagerede tilgang til arbejdet bidrager til det gode samarbejde både internt såvel som eksternt. Derudover er du tillidsskabende og troværdig både overfor kolleger og i mødet med kunderne, og du er ikke bleg for at trække i bremsen, hvis projektets økonomi og forudsætninger løber af sporet. Med dit kommercielle mindset kan du indgå i diverse salgspræsentationer samtidig med, at du har styr på det tekniske og funktionelle ved vores produkter.

Yderligere vægter vi, at du:
– Er en erfaren bruger af MS pakken og gerne Navision.
– Har erfaring fra vindindustrien.
– Behersker engelsk på forhandlings niveau.
– Har en projektlederuddannelse.
– Kan rejse op mod 30 dage pr. år.

AH Industries tilbyder
Vi tilbyder velordnede arbejdsforhold i en uhøjtidelig omgangstone, massage- og frugtordning, sundhedssikring, og indflydelse på egen arbejdssituation. Du vil få en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med et socialt godt sammenhold.

Arbejdssted: Vinding ved Vejle

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Technical Manager Claus Dahl Kristensen på + 45 21 13 90 74 / moc.s1503262696eirts1503262696udni-1503262696ha@kd1503262696c1503262696 gerne inden uge 26 eller fra uge 29.

Ansøgning sendes til moc.s1503262696eirts1503262696udni-1503262696ha@bo1503262696j1503262696 Mærk ansøgningen ”Project Manager – Site Solutions”.

Grundet sommerferie må du forvente en længere behandlingstid, men tøv ikke med at ansøge, da samtaler afholdes løbende og ansættelse vil ske hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet.

Comments are closed.