moc.s1500619013eirts1500619013udni-1500619013ha@of1500619013ni1500619013

+45 75 57 70 00

Servicetekniker / Rejsemontør – Site Solutions Vejle

Comments Off on Servicetekniker / Rejsemontør – Site Solutions Vejle Vacancies

Om Site Solutions
AH Industries Site Solutions søger tre nye medarbejdere til stillingen Servicetekniker/Rejsemontør, som vil få en nøglerolle i serviceafdelingen. Site Solutions arbejder med at udvikle, konstruere og servicere specialløsninger inden for løfte-, håndterings- og transportudstyr til vindmølleindustrien.

Jobbet
Som Servicetekniker hos os får du et meget selvstændigt job, hvor dine opgaver bl.a. vil være:
• Servicering/fejlsøgning/fejlretning af vores produkter
• Opstart af nye produkter for Site Solutions ved kunder i ind- & udland
• Samling/montage/reparation af Site Solutions produkter
• Uddannelse af kunders personale i brug af vores produkter
• Udfyldelse af de til opgaverne relaterede dokumenter
• Ad hoc opgaver i forbindelse med produktudviklingen

Du vil arbejde på vores adresse i Vejle men også have arbejdsdage på virksomhedens faciliteter i Ribe og Horsens, ligesom der vil være mange dage hos vores kunder og samarbejdspartnere i ind- og udland. Der kan forventes mellem 60 – 100 rejsedage om året både on- og offshore.

Kvalifikationer
Du har formentlig en uddannelse som faglært maskinarbejder, smed, automatiktekniker, automatikmontør eller automekaniker. Foruden dansk behersker du engelsk i skrift og tale. Efteruddannelse indenfor offshore, sikkerhed og L-AUS vil det være en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger desuden vægt på følgende:
• Indgående kendskab til elektrisk, mekanisk og hydraulisk fejlfinding og fejlretning er et krav
• Kendskab til generatorer
• Gerne erfaring fra vindindustrien
• Kendskab til radiostyring vil være en fordel
• Praktisk erfaring med LEAN er en fordel
• Microsoft Office på bruger niveau og gerne kendskab til Navision

Din personlighed
I AH Industries er vi ansvarlige, proaktive og arbejder teamorienteret i løsningen af vores opgaver, hvilket vi derfor forventer af dig. Derudover er du:
• Kvalitets- og ansvarsbevidst
• Fysisk robust
• Systematisk og struktureret
• Engageret og har ”gå-på”-mod
• Fleksibel, da der kan forekomme overarbejde og skiftende arbejdstider i forbindelse med jobbets udførelse.

AH Industries tilbyder
Du tilbydes en stilling i en international virksomhed i en grøn industri med mulighed for at have en betydelig indflydelse på dit område gennem et bredt samarbejde med organisationen samt kunder og leverandører.

Arbejdssted: Vinding ved Vejle

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Service Manager Tore Tang Fokdal på + 45 51 80 63 18. Grundet sommerferie må man forvente lidt længere sagsbehandlingstid, ligesom der ikke kan besvares spørgsmål vedr. stillingen perioden 18/7 – 10/8.

Ansøgning sendes til Tore Tang Fokdal på mail moc.s1500619013eirts1500619013udni-1500619013ha@ft1500619013t1500619013 Mærk ansøgningen ’Servicetekniker – Site Solutions’. Samtaler afholdes løbende, og ansættelse vil ske hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet.

Comments are closed.